Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay

LittleLife

LittleLife er beviset på, at børn ændrer alting. LittleLife blev skabt, da de ledende kræfter hos Littleventure begyndte at blive forældre på samme tid, og dette ansporede dem til at udvide deres produktportefølje.
 

LittleLife producerer outdoor udstyr til børn. Sortimentet består mestendels af hyggelig karakteristiske dyre- og Disney inspirerede rygsække, men der er også rygsække til outdoor brug. Halvdelen af udvalget udgøres af tasker til tumlinger (1-3-årige), mens den anden halvdel er til børn i alderen 3+.

Dertil består LittleLifes udvalg deslige af en stor rejsesektion, hvor der er alt lige fra drikkedunke til rejsesenge, klapvogne og dekorative kufferter. Det er LittleLifes absolutte formål at kunne levere så meget som muligt udstyr, der muliggør at tage børnene med på tur – om det er en tur ned ad gaden eller en jordomrejse.


De farverige, sprudlende rygsække er i sandhed børnevenlige. Ligesom vitaminer bliver lavet til vingummibamser, producerer LittleLife rygsække i nye klæder. De er naturligvis designet til engelske og europæiske standarder: De er ergonomiske, behagelige og sikre at bære for de små poder. Der kan desuden sættes en sikkerhedsstrop på, så børnenes forældre kan holde styr på, at børnene ikke løber ud på vejen eller ned af bjergsiden. Hele fidusen er, at forældre og børn kan fortsætte med at nyde deres friluftsliv ganske ubesværet – komfortabelt og med sikkerheden i orden.

Hos Naturmand har vi valgt at have fokus på taskerne og du kan se vores sortiment herunder. Vil du læse mere om LittleLife, så kan finde mere om firmaet og historien bag under produkterne.

LittleLife
preload spinner

Til livets små eventyr

LittleLifes moderselskab, Lifeventure, har 25+ år på bagen, og virksomheden blev grundlagt som et passionsprojekt for Mark Cobham. På sine rejser kom Mark frem til, at han virkelig havde brug for udstyr, der ikke tyngede ham ned, og derfor gav han sig i kast med at lave letvægtsudstyr. Han ville skabe udstyr, der giver en bevægelsesfrihed, som tungt grej bare ikke kan hamle op med. Lifeventure begyndte med robuste, letvægts rejsebøger, der var særligt indrettet til at kunne indeholde flere valutaer, billetter og pas. I dag har Lifeventure omtrent 50 medarbejdere, og deres virke har udvidet sig – ikke kun til et ekstensivt sortiment af outdoorgear, men også til andre forretninger. Som fx LittleLife.

 

LittleLife kom til verden, da nogle børn kom til verden. Det foregik tilfældigvis sådan, at adskillige medarbejdere begyndte at udvide familien samtidig, og således opstod en helt ny passion. Det var at udvide og derved muliggøre, at hele familien kan opleve livet i friluften sammen. Ligesom hjemmet skal udstyres med diverse møblementer og udstyr, når der kommer små folk til, skal der også sørges for udstyr til børn.

 

En stor del af LittleLifes sortiment består af deres rygsække. Der er to kollektioner: En til børn mellem 1-3 år samt en til børn over 3 år. Mange af de flotte designs går igen igennem kollektionerne, så har du flere børn, kan du sagtens matche, hvis det er et specifikt ønske.

Rygsækkene er formet og udsmykket i bestemte motiver. Kollektionerne indeholder rygsække, der ligner dyr og karakterer, og de er bestemt iøjnefaldende for de små børn, faktisk kan de godt ligne en slags plysdyr. De vil i hvert fald ikke skille sig specielt meget ud i en bunke af børnenes yndlingsbamser. Netop derfor kan det være særdeles problemfrit at frembringe børnenes entusiasme og få dem til at iføre sig rygsækkene – vi kender alle børns luner, og vi ved, hvor meget en genkendelig figur kan gøre forskellen. Er dit barn fx helt tosset med Buzz Lightyear eller med mariehøns? En sådan rygsæk kan du sagtens få fat i!

Rygsækkenes dimensioner

Rygsækkene til de 1-3-årige børn har en 2 liters kapacitet, mens rygsækkene til 3+ har en dobbelt så stor kapacitet. Det er selvfølgelig ikke ret meget, men børnene hverken kan eller skal jo heller ikke bære eget læs. Der er plads til en drikkekop, deres yndlingssnack, deres yndlingslegetøj og/eller –bog, og de kan således hygge med deres helt habengut. Børn efteraber deres forældre – hvorfor skulle de ellers få lyst til at gå en tur med støvsugeren eller kokkerere i deres legetøjskøkkener? Har din familie en aktiv tilværelse, hvor I er meget på farten med oppakning? Så vil dit barn sikkert gerne følge trop.

 

Rent praktisk kan rygsækkene også bruges som en slags forlænget hånd. Børn har deres egen vilje, og når først de har lært at gå, er det ikke alle, der har lyst til at holde deres forældre i hånden. Derfor kan du koble en sikkerhedssnor på rygsækken og således have styr på barnet (både i forhold til retning og snublen), der stadigvæk følger sig fri som fuglen.

Rygsækkens skulderstroppe er justerbare, ryg- og skuldersektionerne er des mere polstrerede, og der er ligeledes navne- og adresseskilt. I tom tilstand vejer rygsækken 200 gram, og den er så afgjort designet til at være komfortabel for den lille krop.
 

LittleLife tester nøjsomligt samtlige produkter i henhold til både engelske og europæisk standarder, og de tester dem skam også på sig selv. 25 års ekspertise og erfaring er ballast til LittleLifes foretagende, og de sætter denne ekspertise i anvendelse for at sikre, at produkterne er pålidelige, praktiske og sikre. Og så skader det jo ikke, at børnene bliver draget af design og dermed gerne vil anvende produkterne.

Det er LittleLifes primære mission at give forældre og børn friheden til at kunne nyde friluftslivet sammen, og målet bliver nået igennem teknologisk avanceret og innovativt udstyr. Der bliver brugt banebrydende materiale og teknikker i det kreative og produktive arbejde, og resultaterne taler for sig selv.